Betingelser

Du bedes venligst læse disse betingelser omhyggeligt igennem inden du tilmelder og opretter en blog her på Bloggersuniverse.dk!

LOVGIVNING & OPHAVSRET
Du er ene ansvarlig for alt hvad du foretager dig på denne side og dermed også for hvad du måtte uploade på din egen blog. Du skal naturligvis på alle måder overholde Dansk og International lovgivning. Bloggersuniverse har hverken mulighed eller pligt til at overvåge brugernes private blogs, men får vi på den ene eller anden måde kendskab til ting som ikke overholder sidens (eller lovens) regler, vil vi omgående tage skridt til hvad der herefter skal ske. I grove tilfælde kan det fører til politianmeldelse og/eller omgående lukning af den pågældende blog, incl. blokering af den pågældende brugers profil etc. - Vi antager dog naturligvis at dette aldrig må blive aktuelt, og i normale tilfælde, vil det sikkert blot dreje sig om uvidenhed, eller en tanketorsk og i disse mildere tilfælde, vil vi rette henvendelse til brugeren, så vi kan få problemet løst snarest muligt. Bloggersuniverse forbeholder sig dog i alle tilfælde, ret til at kunne gå ind og redigere og/eller slette ting som ikke overholder reglerne. Bemærk iøvrigt at, du er også ansvarlig for hvad dine besøgende evt. måtte skrive i diverse kommentar felter etc. - Du skal naturligvis slette og / eller anmelde krænkende indlæg. I de fleste tilfælde vil det dog "blot" dreje sig om spamrobotter og disse fanges i de fleste tilfælde af vores indbyggede sikkerhedsnet, men vi gentager; Det er DIG og dig alene som står med det endelige ansvar!

Når du f.eks. uploader billeder til din blog, skal du naturligvis først sikre dig at du har den fulde tilladelse til at måtte dele de pågældende billeder og at disse ikke indeholder portrætter af mennesker som ikke har givet sin tilladelse til offentlig deling! Den tekst du skriver, skal være din egen, eller en tekst som du har tilladelse til at gengive fra den oprindelige ejer!

VED NEDBRUD ELLER ANDRE UKONTROLLERBARE HÆNDELSER
Bloggersuniverse frasiger sig enhver forpligtelse til gendannelse hvis indhold forsvinder fra serveren, selv hvis dette måtte skyldes menneskelige eller tekniske fejl fra vores side. Vi har dog (naturligvis) adskillige backup's og vil formentlig altid kunne genoprette systemet hvis dette skulle blive nødvendigt, men vi har altså ikke forpligtelsen til en genoprettelse og er i vores fulde ret til helt at lukke siden/domænet ned, hvis dette skulle blive aktuelt.

DIT INDHOLD - RETTIGHEDER & FORPLIGTELSER
Bloggersuniverse forbeholder sig ret til at kunne dele din blog og/eller specifikke sider/blogs fra din blog. Dette kan f.eks. blive brugt i tilfælde af promotion eller marketing. Ligeledes forbeholder vi os ret til at "promote" din side inde på vores brugerside -oversigt.

ANDRE VIGTIGE INFORMATIONER!
Skulle du ske at skrive et blogindlæg eller andet, som medvirker en kraftig øgning af antal besøgende, vil dette påvirke vores server, og dermed load tiderne for alle brugere på Bloggersuniverse. Det er selvfølgelig glædeligt, men vil medvirke at vi må tage kontakt til dig og få en snak om evt. at flytte din side til din egen selvstændige server. Dette vil medfører udgifter som du selv vil skulle stå for. Vi hverken kan eller vil dog, tage ansvar for at din side rent faktisk bliver flyttet. Er dette ikke umiddelbart muligt, uanset årsagen til dette, vil vi derfor forbeholde os ret til, helt at lukke siden ned.

Tekst og indhold i ovenstående betingelser kan til enhver tid ændres uden varsel. Det er dig alene som er forpligtet til løbende at gennemlæse siden for at holde dig ajour med eventuelle ændringer!